Hensigtserklæring (LOI) ved virksomhedskøb

Hvornår bruger man en hensigtserklæring?

Hensigtserklæringen (LOI, letter of intent) kommer typisk efter, at køberen har underskrevet en fortrolighedserklæring, læst salgspræsentationen og haft et par møder med sælger. Parterne er enige om pris og struktur i grove træk, men køberen vil undersøge virksomheden grundigt, før han binder sig. LOI’en samler det, I er nået frem til, og giver køberen ro til at bruge penge på revisor og advokat i due diligence.

Den giver mindre mening ved meget små og enkle handler, fx salg af et domæne eller en lille hjemmeside, hvor due diligence klares på et par dage. Dér kan man ofte gå direkte til købsaftalen ved aktivhandel. Den erstatter heller ikke købsaftalen: en hensigtserklæring overdrager ingenting.

Hvad står der i skabelonen?

• Parter og hensigtserklæringens karakter: hvem der er købere og sælgere, og hvilke afsnit der er bindende, og hvilke der ikke er.
• Virksomheden og transaktionsformen: hvad der købes, og om det er en aktivhandel eller et køb af anparter/aktier.
• Foreløbig købesum og betaling: kontant ved overtagelse, earn-out og/eller sælgerfinansiering, og hvilke forudsætninger prisen bygger på.
• Forudsætninger og due diligence: fx finansiering, tilfredsstillende undersøgelse, udlejers samtykke og hvad sælger skal stille til rådighed.
• Tidsplan: datoer for due diligence, udkast til købsaftale, underskrift og overtagelse.
• Eksklusivitet, fortrolighed, omkostninger og ophør (bindende): sælger forhandler ikke med andre i en periode, hver part betaler egne rådgivere, og hvornår LOI’en bortfalder.
• Ledelse, medarbejdere og overgang: sælgers medvirken efter overtagelsen og hvordan medarbejderne informeres.
• Lovvalg og værneting (bindende): dansk ret og danske domstole.

Det skal du være opmærksom på

Bindende eller ej. En hensigtserklæring er som udgangspunkt ikke en bindende aftale om køb, men det afhænger af ordlyden. Er den meget detaljeret og mangler den en klar markering af, hvad der ikke binder, kan den efter aftaleloven i værste fald blive anset som en egentlig aftale. Skabelonen skelner derfor tydeligt mellem de kommercielle vilkår (ikke bindende) og eksklusivitet, fortrolighed, omkostninger og lovvalg (bindende).

Loyal forhandling. Selv om prisen ikke er bindende, forventes parterne at forhandle redeligt. Den, der fx holder forhandlingerne i gang uden reel interesse eller bryder dem af på en illoyal måde, kan i særlige tilfælde blive erstatningsansvarlig for modpartens udgifter (culpa in contrahendo). Det er en undtagelse, men en god grund til at skrive klart, hvornår parterne frit kan trække sig.

• Eksklusivitet: hold perioden kort og knyt den til tidsplanen. Som sælger bør du undgå automatisk forlængelse og kunne opsige eksklusiviteten, hvis køberen ikke overholder fristerne.
• Prisens forudsætninger: skriv, om prisen er gældfri, om varelager og debitorer følger med, og om der forventes en bestemt arbejdskapital. Det er her, de fleste senere prisdiskussioner opstår.
• Earn-out: knyt den til noget målbart, som køberen ikke alene styrer, fx omsætning eller bruttoavance, og aftal, hvordan tallet opgøres og dokumenteres.
• Sælgerfinansiering: aftal løbetid, rente og sikkerhed allerede nu. Et sælgerlån uden sikkerhed er en reel risiko for sælger.
• Aktiv- eller anpartshandel: valget har stor skattemæssig betydning for begge parter. Tal med revisor, før LOI’en underskrives; se aktiv- eller anpartssalg.

Digitale og fysiske virksomheder

Ved en webshop, SaaS eller app handler forudsætningerne ofte om trafik, abonnenter og platforme: at omsætningen holder sig i perioden frem til overtagelse, at konti hos betalingsudbydere og app-butikker kan overdrages, og at nøgleleverandører accepterer en ny ejer. Earn-out er udbredt, fordi fremtidig omsætning er usikker.

Ved en butik, restaurant eller håndværksvirksomhed er lejemålet ofte den vigtigste forudsætning: udlejer skal acceptere køberen, eller der skal laves en ny erhvervslejekontrakt. Bevillinger, varelager opgjort ved overtagelsen og medarbejdernes overgang efter virksomhedsoverdragelsesloven hører også med. Se fysiske virksomheder.

Sådan bruger du skabelonen på Sitavo

Hensigtserklæringen kan bruges af dig, der har en aktiv eller afventende annonce eller en igangværende handel på Sitavo. Uden det ser du de første afsnit her på siden. Du udfylder den i editoren i din konto, hvor parter, virksomhed og købesum kan hentes fra annoncen eller handlen, retter teksten direkte og henter den i Word eller PDF. Et bud på Sitavo og en hensigtserklæring kan godt gå hånd i hånd: buddet viser prisen, LOI’en de øvrige vilkår.

Efter LOI’en følger due diligence-tjeklisten og derefter købsaftalen ved aktivhandel eller anpartshandel. Sælgerguidens kapitel om forhandling og hensigtserklæring går i dybden med forhandlingen, og værdiansættelsen giver dig et prisgrundlag, før du sætter tal på papir.