Domæner til salg

Et godt domæne er let at huske, let at stave og let at sige højt. Kort er som regel bedre end langt, og et navn uden bindestreger og tal er lettere at give videre mundtligt. Til danske kunder er .dk ofte det oplagte valg, mens .com eller andre endelser kan være relevante, hvis du sælger uden for Danmark.

Tænk over, hvad navnet skal bruges til. Et beskrivende domæne med et søgeord, fx en branche eller en by, fortæller med det samme, hvad siden handler om. Et brandbart navn siger mindre i første omgang, men er lettere at bygge et varemærke på og at beskytte. Overvej også æøå: Mange skriver danske ord uden de danske bogstaver, så det kan være klogt at sikre begge stavemåder.

Domæner har ingen multipel som virksomheder med overskud. Prisen afgøres af, hvad sammenlignelige domæner er solgt for, og af længde, endelse og ord. Korte, almindelige ord på .dk er mest eftertragtede, mens lange sammensætninger typisk koster mindre. Har domænet trafik, links eller indtægter, kan det løfte prisen — men så køber du i praksis en hjemmeside og bør vurdere den som en. Se, hvad der udbydes i markedsdata for domæner, og vurder udbudsprisen ud fra, hvad navnet er værd for netop din forretning.

• Længde: korte navne er lettere at huske og skrive.
• Endelse: .dk til det danske marked, .com og andre ved salg uden for Danmark.
• Ord: almindelige ord og tydelige branchebetegnelser er mest eftertragtede.
• Historik: trafik, links og tidligere brug — både det, der løfter, og det, der skader.
• Varemærker: et navn, der ligner et andet firmas varemærke, er en risiko, ikke en fordel.

• Hvem der står som registrant (ejer) hos registratoren — og at det er sælgeren eller sælgerens selskab.
• Hvornår domænet udløber, og om det er betalt.
• Om navnet kan krænke et varemærke eller et firmanavn. Søg i varemærkeregistre og i CVR efter navnet og lignende navne.
• Domænets historik: Har det været brugt til spam eller indhold, der kan skade et nyt brand? Webarkiver og søgemaskiner giver et billede.
• Om der følger trafik, links eller e-mailadresser med, som stadig er i brug.
• Om sælgeren også ejer lignende stavemåder eller endelser, der bør følge med i handlen.

Et domæne skifter ejer hos registratoren. For .dk-domæner sker ejerskiftet gennem registratoren og Punktum dk, der administrerer .dk, efter deres procedure for skift af registrant. For andre endelser bruges typisk en overførselskode eller et ejerskifte hos den nuværende registrator. Aftal, at ejerskiftet sker i forbindelse med betalingen, og kontrollér bagefter, at du står som registrant. Kører sælgeren e-mail eller en side på domænet, så aftal en dato, hvor det stopper, og hvem der flytter DNS-opsætningen. Læs mere i guiden til overdragelse.

Domæner købes oftest for egne midler. På Sitavo er det gratis at skrive til sælgere og give bud. Et bud gælder i 7 dage, og sælgeren kan acceptere, afvise eller give modbud. I handelsforløbet aftaler I pris og vilkår og samler købsaftalen ét sted. Købesummen betales direkte fra køber til sælger — Sitavo modtager ikke pengene og tilbyder ikke deponering. Ved større beløb kan I bruge en advokat som deponering, så pengene først frigives, når domænet står i dit navn. Læs hvordan betalingen foregår. Leder du efter et bestemt navn, så opret en søgeagent, og skal domænet bruges med en færdig side, så se også hjemmesider til salg.